Vi er blevet godkendt

Vi er blevet godkendt2018-09-19T13:29:29+00:00

Det er med stolthed og glæde, at vi, på Strandvejens Tandklinik, nu kan kalde os certificeret partner af Det Globale Mundsundhedsinitiativ og dermed en del af Perio Prevention Centernetværket, hvilket giver os mulighed for at tilbyde vores patienter testning for skjulte vævsnedbrydende processer. I starten vil dette være muligt på vores klinik i Ringsted og efterfølgende på vores klinik i Taastrup. Her kan du læse lidt mere om, hvad det hele går ud på.

Sund mund – Sund krop

På Strandvejens Tandklinik har vi stort fokus på sammenhængen mellem tandsundhed og dens påvirkning på kroppens sundhed.

Uopdaget inflammtion i munden, kan udløse kroniske sygdomstilstande eller forværre eksisterende, som eksempelvis diabetes, leddegigt, hjerte-kredsløbssygdomme m.fl. Derfor er det vigtigt at have fokus på sammenhængen mellem den sunde mund og sunde krop og det samspil, der eksisterer her imellem.

En af de fornemmeste opgaver for os på Strandvejens Tandklinik er, at beskytte dine tænder, så de holder hele livet. Derfor har vi implementeret en innovativ teknologi, der giver os mulighed for at diagnosticere skjult inflammation i munden. Skjult inflammation kan ofte være umuligt for tandlæger at opdage, da den ikke er synlig og heller ikke kan ses på røngten. Desværre starter de skadelige processer på molelylært niveau, inden skaden bliver synlig, og denne inflammation kan udvikle sig til parodontitis, tandtab og forværre kroppens generelle sundhedsniveau.

Derfor er vi meget begejstrede for denne nye test, som kan klarlægge den enkelte patients præcise tilstand og dermed behov. Testen er en fuldstændig smertefri spyttest, som eksempelvis foretages sammen med dit tandeftersyn, og kun tager få minutter. Den måler på et enzym i mundens immunsystem kaldet aMMP-8 og hvis dette enzym er aktiveret, er der vævsnedbrydende processer i gang i din mund.

En forebyggelse af en sådan skjult inflammation er vigtig for vores generelle sundhed, og der er behov for at etablere interdisciplinært samarbjede mellem læger og tandlæger i udredningen af forskellige sygdomme. Dette er et samarbejde, der er kommet meget fokus på, og som forhåbentligt snart bliver en integreret del af det danske sundhedssystem på et endnu større niveau end man ser det i dag. Indtil da gør vi på Strandvejens Tandklinik hvad vi kan, for at give vores patienter de bedste muligheder og oplysninger for at opnå Sund mund – Sund krop.