Myter om tænder

Der findes adskillige myter om vores tænder og det kan være svært at holde styr på hvad der er rigtig og hvad der er forkert.

Her kommer nogle af de mest gængse myter, som vi ofte støder på i vores arbejde.

Myte #1 – Cola ætser tænderne

Nej. En tand vil ikke opløses ved at ligge i cola natten over. Men emaljen bliver ætset. Det skyldes at cola indeholde fosforsyre og kulsyre samt har en lav Ph værdi. Dette betyder at ved stort colaforbrug er der en risiko for at man på sigt ødelægger sine tænder. Dog er cola ikke det værste. Der findes mange andre ting som er lige så slemme hvis ikke værre f.eks. red bull. En faxe kondi vil også skade tænderne på sigt af samme årsager som ved cola.

Myte #2 – Mælketænder skal ikke børstes grundigt – der kommer jo nogle nye!

Huller i tænderne (caries) er en infektionssygdom. Derfor vil dårlige forhold for mælketænder overføres til de blivende tænder. Det omvendte gør sig også gældende. Så Nul huller på mælketænder giver et rigtigt udgangspunkt for voksentænderne. Det har vist sig at hvis man vokser op uden huller så er risikoen for de ubehagelige og dyre tandlægebesøg måske helt kan undgås som voksen. Derfor hjælp børnene og børst deres tænder indtil de er mindst 10 år gamle.

Myte #3 – Jo mere tandpasta jeg bruger, jo bedre er det for mine tænder!

Det er ikke nødvendigt at bruge mere tandpasta end en lillefingernegl. Det er derimod meget vigtigt at tandpastaen indeholder fluor! Det som er vigtigere end tandpasta er at man får børstet omhyggeligt – dvs. med små roterende bevægelser (gnubbe metoden) i mindst 2 minutter og med en blød tandbørste. En elektrisk tandbørste er også rigtig god.

Vil det kunne skade at man bruger for meget?

Ja. Alting med måde. Overdrivelse skal man undgå. Fluor og nogle af de andre ting tandpasta indeholder skal man ikke sluge/indtage i for store mængder.

Myte #4 – Jeg kan få hvide tænder ved at børste kraftigere og længere?

At børste tænderne kraftigt og længe er ikke nogen god ide da man kan lave alvorlige slibeskader på tænder og tandkød. Se myte #3 for korrekt tandbørstning. Man kan få lysere tænder på forskellige måder. Først bør man nok se på hvorfor man får misfarvede tænder – årsagen. Misfarvning stammer fra de ting vi spiser, drikker og hvis vi ryger. Der er mange ting som kan misfarve og jeg nævner nogle i vilkårlig rækkefølge: kaffe, te, lakrids, rødbeder, tomatsovs, cigaretter, rødvin etc. At begrænse indtaget af disse vil automatisk nedsætte misfarvningen.

De misfarvede tænder kan man lysne/fjerne misfarvningen fra ved at bruge en blegende tandpasta (f.eks. colgate, oral b m.fl), tandrensning med afpudsning hos tandlægen og hvis dette ikke er nok så kan man blege tænderne.

Myte #5 – Et stykke tyggegummi er lige så effektivt som en tandbørstning efter frokost?

Det kan være lige så godt at skylle/gurgle mund i 30 sekunder efter frokost som at tygge tyggegummi. Det handler om at komme af med de madrester som klæber til tænderne og at neutralisere syren. Dette kan vand klare lige så godt som tyggegummi. Men hvis det skal være tyggegummi skal det være sukkerfri og gerne med xylitol som virker hæmmende på plak bakterier.

Der er ikke umiddelbart noget skadeligt ved at tygge sukkerfri tyggegummi. Så længe man ikke overdriver.

Myte #6 – Folk med hvide tænder har sundere tænder?

Hvide tænder er ikke automatisk det samme som sunde problemfri tænder. Men folk som holder deres tænder så de ser pæne og friske ud har som regel færre problemer.

Myte #7 – Jeg skal til tandlæge hver halve år?

Det er korrekt at man ikke nødvendigvis behøver at gå hver halve år. Nogle skal gå hver 9. eller 12. måned, andre måske hver 2. eller 3. måned. Det er individuelt. Det er vigtigt at få afstemt sit behov så det passer. Men hellere forebyggelse end reparationer. Uopdagede problemer kan vokse sig større og blive mere ubehagelige.

Myte #8 – Børnetandpasta er bedre for børn?

Børnetandpasta er udviklet så det passer børns behov. Der er mindre fluor i og det smager bedre for børn. Hvilket er vigtigt. Hvis de ikke bruger det, virker det ikke!

Myte #9 – Det er kun sukker fra slik der giver huller i tænderne!

Al slags sukker (herunder frugtsukker) er en udfordring for tænderne da det virker som raketbrændstof for bakterierne. De bliver nærmest dopede. De vil producere skadelig syre på højttryk som kan give huller i tænderne.

Myte #10 – Det er kun gamle mennesker der har gebis!Myter om tænder

Det er oftest gamle mennesker som har gebis eller implantater. Et gebis er noget som kan tages af og på. Et implantat sidder fast. Det er to forskellige ting. Der er også mange yngre mennesker der har implantater. Det er når man mangler en enkelt tand eller få tænder. Gebis er oftest erstatning for mange manglende tænder og derfor oftest noget man ser hos ældre.

Myte #11 – Folk med kunstige tænder har ikke børstet dem godt nok!

Manglende tænder kan skyldes mange ting:

  1. Man kan være født til at få færre tænder end andre (agenesi)
  2. Parodontose som er en genetisk sygdom der kan medføre løsning og tab af tænder.. Den er ikke kun afhængig af hvor godt man børster tænder.
  3. Rygning! Kan sætte gang i parodontose og forværre denne sygdom. Rygning kan også være årsag til at man mister implantater.
  4. Huller i tænderne (caries). Nogle får meget nemmere huller end andre.
  5. Dårlig mundhygiejne. Selvfølgelig hvis man ikke børster godt nok/ofte nok kan man få problemer. Dog er der nogen som stort set aldrig børster tænder og alligevel ikke har nogen problemer! Men denne gruppe hører til sjældenhederne. De fleste vil få store problemer hvis de ikke børstede hver dag.

Myte #12 – Tandblegning skader mine tænder!

Al ting med måde! Hvis man får lavet en godkendt blegning hos sin tandlæge i Taastrup eller som hjemmeblegning er bivirkningerne som regel små så længe at man ikke gør det for ofte. En gang om året eller hver andet år burde ikke give nogen problemer.

Myte #13 – Ekstreme temperaturer kan ødelægge mine tænder.

Nej. Man kan roligt drikke kaffe og spise is til dessert 🙂

Myte #14 – Visdomstænder har ingen funktion

Visdomstænder er måske et levn fra tidligere tid. De har hos de fleste mennesker ikke nogen reel funktion. Mange får dem fjernet fordi de giver anledning til problemer. Dette kan skyldes at der ikke er plads til dem. Hvis de er svære at børste så er der stor risiko for at man får huller i dem. Nogle visdomstænder kan være flere år om at vokse frem og i den tid gør de af og til ondt og tandkødet omkring hæver op.

Myte #15 – Syre fra f.eks. citroner og appelsiner skader mine tænder.

Al slags syre kan skade tænderne da de bl.a. er opbygget af calcium. Derfor skader citroner, appelsiner, æbler mm også tænderne hvis man overdriver. At overdrive er f.eks. at spise mere end 5 æbler hver dag år ud og år ind. Er man ligefrem en som spiser 15-16 æbler hver dag så kan man se de samme syreskader på tænderne som hvis folk drikker flere liter cola hver dag.

Myte #16 – Børn får oftere huller i tænderne end voksne.

Når man er mindre end 10 år gammel er ens finmotorik ikke tilstrækkeligt udviklet til at man børster effektivt nok. Samtidigt er tålmodigheden måske heller ikke nok udviklet 🙂

Derfor bør man som forældre hjælpe børnene med at børste deres tænder indtil de er 10 år.

Myte #17 – Jeg kan få tandsmerter til at gå væk ved at skylle munden i rom.

Der findes sikkert en lang række at remedier som kan lindre smerter. Men smerter er altid symptomer og så længe der ikke bliver gjort noget ved årsagen løser man ikke problemet.

Men for at nævne nogle ting i flæng:

Smertestillende medicin, nellikeolie, alkohol, hvidløg og der er sikkert mang andre ting som folk i tidens løb har fundet lindring ved. Det allerbedste er at gå til tandlægen og få gjort noget ved problemet.

Myte #18 – Sølvplomber er giftige og bør udskiftes.

Sølvplomber (amalgam) er giftige. De udskiller mest giftstof når de bliver lavet eller fjernet.

Sølvplomber bliver heldigvis sjældent lavet idag. For nogen giver det en forbedring af velvære at få fjernet plomberne. Normalt skifter man plomberne ved behov. Dvs. når de trænger til at blive skiftet. Når de bare sidder i munden er det en relativ lav dosis gift de udskiller.

Myte #19 – Når jeg først har en plombe får jeg ikke flere huller i tanden.

En plombe fylder et hul ud. Den yder ingen som helst beskyttelse mod nye huller. Man kan sågar få hul under eller omkring en eksisterende fyldning. Man kan få huller alle steder på en tand.

Myte #20 – Dårlige tænder betyder også at ens helbred er dårligt?

Der er en direkte sammenhæng mellem dårlige tænder og dårligt helbred. Dårlige tænder medfører en risiko for fejlernæring og derved følge sygdomme. Der er en stærk sammenhæng mellem diabetes og parodontose. Har man begge dele kan en forbedring af parodontose medføre at man kan klare sig med mindre medicin!

Har du et spørgsmål om tænder?

Vi vil meget gerne besvare dit spørgsmål om tandbehandling. Kontakt os og bliv ringet op med et uforpligtende tilbud på tandbehandling:

Du kan også læse mere om vores behandlinger her på siden, eller læse mere omkring billige tandkroner og billige tandimplantater.