Om D-vitamin og LDL

Her på Strandvejens Tandklinik sørger vi altid for at følge med udviklingen og holde os opdateret med nyeste forskning, for dermed at kunne give vores patienter den mest optimale behandling.

Det er efterhånden tydeligere at kroppens biologi og balance spiller en væsentlig rolle i kirurgiske behandlingers succes og holdbarhed. To faktorer der især er fokus på i denne sammenhæng er D-vitamin og LDL (den dårlige kolesterol), og for at opnå optimal behandling, skal disse to niveauer måles. Dette sker ved en blodprøve, som oftest foregår efter henvisning fra egen læge.

D-vitamin

Der er en generel konsensus om at D-vitamin spiller en afgørende rolle i knogleudvikling og genopbygning. Hvis ikke vi har et tilstrækkeligt højt niveau af D-vitamin i kroppen, kan vi ikke optage calcium til opbygning af knoglerne, lige meget hvor meget mælk vi drikker. Det er blandt andet derfor at børn de første to år af deres liv skal have D-vitamin tilskud hver eneste dag, for at undgå at de danner bløde og deforme knogler. Undersøgelser har vist, at D-vitamin er meget vigtig for helingsprocessen og for kroppens biologiske balance (homeostasis).

Det samme er gældende når man skal have lavet knogleopbygning og implantater. Selvom knoglerne i mange år måske ikke har skulle genopbygges og derfor ikke har haft et stort behov for ekstra indtagelse af D-vitamin, er det for en succesfuld implantatbehandling ekstremt essentielt.

Nyere forskning peger på, at op mod 80% af befolkningen i perioder eller konstant lider af D-vitamin mangel, hvilket medfører at man heler dårligere samt øger risikoen for inflammation og afstødelse af implantat og knogleopbygning.

LDL

LDL kolesterol, også kaldet den dårlige kolesterol, forårsager i sig selv ikke problemerne. Men er LDL niveauet bare en smule for højt, skyldes det en ubalance i kroppens biologi, som er væsentlig i forbindelse med kroppens heling, genopbygning og accept af implantatet.

Så LDL er ligesom røgen fra en brand. Vi ved godt at det ikke er røgen, som er det grundlæggende problem, men at det er ilden. For meget LDL i kroppen skyldes som regel forkert kost. Det er dermed ofte vores livsstil som er hovedårsagen.

Periimplantitis

Parodontitis er en tilstand, hvor tandkødet og knoglen omkring tænderne forsvinder, hvilket medfører at de kan blive løse og falde ud. Det samme kan forekomme ved implantater og hedder så periimplantits.

Der er flere ting der kan forårsage periimplantits. Det kan f.eks. skyldes en fejl ved isættelsen af implantatet, eller cementoverskud ved implantatkroner der bliver ‘limet’ fast. Begge eksempler er sjældne og kan ofte opleves grundet uerfarenhed.

Dog er den hyppigste årsag noget relatérbart til patientens biologi eller levevis. Som de vigtigste faktorer til periimplantits kan nævnes;

  • Rygning (både aktiv og passiv) herunder en hver form for nikotin

  • Parodontits

  • Diabetes type 1 og 2, især hvis man ikke er velreguleret

  • For lavt D-vitaminniveau

  • For højt LDL kolesterol niveau

Hvad kan vi gøre?

Som behandler sørger vi altid for at det stykke håndværk vi leverer er af højeste kvalitet. Vores specialister er højt uddannede og trænede, og hvorimod en gennemsnitlig tandlæge laver få af disse indgreb om måneden, laver vi ofte over 30 om ugen. Derfor er der intet der kommer bag på os, vi har set det hele før, og kan derfor give alle patienter præcis den behandling der er bedst egnet til den enkelte. Vi deltager ofte i konferencer og kurser for at sikre os et ambitiøst kompetenceniveau, som vi kan være stolte af og kommer vores patienter til største gavn, hvilket jo er vores vigtigste mission.

Hvad kan du selv gøre?

Som patient har du selv et stort ansvar for succes af behandlingen. Det er vigtigt at du bakker din krop op på alle tilgængelige måder.

Bl.a. ved at;

  • stoppe med alle former for nikotin. Her skal det nævnes, at e-cigaretter samt nicorette er ligeså skadeligt som rygning og at både røg og nikotin forværrer parodentosen og forhindrer optimal helingsprocess.

  • Hvis du har parodontits, anbefaler vi at du får lavet parodontosebehandlinger jævnligt for at reducere sværhedsgraden af paradentosen. Rygere/nikotinbrugere er meget sværere at hjælpe, da rygning modvirker effekten af paradontosebehandlingen. Ryge/nikotinstop vil have en meget stor positiv effekt.

  • Hvis man har diabetes skal man sørge for at ens blodsukker (herunder ens langtidsblodsukker), er stabilt og ligger på det anbefalede niveau altid. Her bør man i samråd med sin egen læge få lavet en effektiv plan og følge den nøje. En sådan plan vil som oftest indeholde livsstilsændrende tiltag.

  • Få målt sit D-vitaminniveau samt LDL kolesterol og reagere hensigtsmæssigt herefter, hvilket hyppigt vil betyde ændringer i sin livsstil og vitaminoptag.

Generelt om nyeste viden

Man kan godt som patient opleve at møde fagpersoner i samme branche, som er af forskellige holdninger. Dette kan være forvirrende og frustrerende, når det drejer sig om så væsentlige punkter. Nogle af årsagerne til dette skyldes at der er forskel på hvilken viden de forskellige behandlere er i besiddelse af. Nogle bruger megen tid og kræfter på at holde sig opdateret og tager jævnligt på kurser i ind -og udland og andre prioriterer det ikke.

Derudover er der stor forskel på om man er generalist eller specialist. Som specialist ved man typisk rigtig meget om få ting, som kun andre specialister på netop samme område, også er opdateret på. Derfor kan man tit møde skepsis blandt behandlere som har andre specialer, eller som er generalister, som derfor slet ikke har fulgt med udviklingen for området. Som specialist er man ofte first mover og det er i sagens natur vanskeligt at fremvise 20 års videnskabelig dokumentation, for den nyeste viden, selvom samtlige tendenser indenfor området peger på en og samme ting. I dette tilfælde væsentligheden af patientens D-vitaminniveau og LDL.

Derfor må du som patient selv tage stilling til hvad man finder mest plausibelt. Man kan lave lidt research selv ved at forhøre sig hos andre fagrelevante personer, læse artikler på videnskabelige sites på internettet eller følge sin mavefornemmelse.

Som behandlere er det også det samme vi gør her på Strandvejens Tandklinik. Vi sammenligner løbende nyeste forskning og holder fast i de mest begrundede og evidensbaserede undersøgelser og tendenser. Alt sammen for at være de bedste til vores arbejde, så vi kan bibeholde vores høje ambitionsniveau for at kunne tilbyde vores patienter den absolut bedste og mest holdbare behandling.