Ja det kan det helt sikkert. Det handler om at vide hvad man skal kigge efter.
I spyttet samt i væsken i tandkødslommerne, findes der spor som fortæller en masse om inflammation. I dag ved vi, at inflammation kan deles i god og dårlig inflammation.
Inflammation i sig selv er godt, da det er kroppens måde, at beskytte sig på ved at fjerne det som irriterer, og hele skader. Den dårlige inflammation opstår når inflammationen ikke forsvinder, men bliver ved med at fortsætte. Så er den kronisk. Den kroniske inflammation, som også kaldes for skjult inflammation, er farlig. Dette skyldes at den kroniske inflammation kan udvikles til kræft, sukkersyge, paradentose, blodpropper, hjertestop, alzheimers og mange andre sygdomme. Også fordi den skjulte inflammation er meget svær at opdage.
aMMP8
Et af de enzymer som optræder i forbindelse med inflammation hedder aMMP8 og det findes også i spyttet, når der er inflammation. Ved at måle det, kan man fortælle noget om hvor meget inflammation der er.
Det kan også måles i væsken i tandkødslommerne. Afhængigt af hvor man måler det, kan man sige noget om hvad der sker, generelt eller lokalt. aMMP8 spyttest siger først og fremmest noget om inflammation i munden, men giver også en indikation af inflammation i resten af kroppen.
Vi har en målemetode der kan fange problemerne
Med andre ord har vi nu en metode, som kan måle problemerne mens de er små, fremfor at vente med at måle dem til de er blevet store. Vores traditionelle målemetoder kræver desværre store symptomer, og dermed store problemer, for at vi kan måle dem. Det betyder at man som læge eller tandlæge observerer vores patienter meget. Observation er, at holde øje med problemet, indtil man overbevist om hvad det er, eller hvor slemt det er.
Det er ikke hensigtsmæssigt at vente, indtil problemerne har vokset sig store, førend vi forholder os til dem og gør noget ved det. Der er endnu ikke nogen, som er blevet raske af at man har ventet og set hvad der sker. Problemet er, at vi risikerer at vente indtil vi er blevet alvorligt syge, før vi gør noget. Det er langt bedre at gøre noget ved problemerne, mens de er små. Det kræver dog at vi kan SE de små problemer.
Og det er præcist hvad en aMMP8 spyttest kan. Med andre ord har vi nu en målemetode der kan fange problemerne længe inden de bliver alvorlige og derved kan vi undgå for alvor at blive syge.
Og hvem vil ikke hellere være rask end syg.