Mange tror at tandbørstningen er tilstrækkelig for at holde en god mundhygiejne, men tandbørstningen kan absolut ikke stå alene i bekæmpelsen af bakterier, plak og madrester der kan gemme sig i mellem tænderne.
Tandtråden rengør de flader af tanden, som tandbørsten ikke kan nå – nemlig den flade, der vender mod nabotanden.

Et godt tip er at bruge tandtråden mens man stadigt har tandpasta i munden, således at denne arbejdes ned mellem tænderne.

Det er aldrig for sent at komme i gang med at bruge tandtråd, man siger som en tommelfingerregel, at hvilken som helst ny vane bliver en indgroet del af ens liv efter kun 3 uger.