Tandvævenes dannelse og udvikling

Tandkim er en samling af celler, der danner en tand. Disse celler stammer fra ektoderm og ektomesenkym. Tandkimet er opdelt i 3 dele: emaljeorganet, den dentale papilla og den dentale follikel.

Emaljeorganet består af det ydre emaljeepitel, det indre emaljeepitel, det stellate retikulum og stratum intermedium. Disse celler giver ophav til ameloblaster, der producerer emalje. Der hvor det ydre og det indre emaljeepitel forbindes kaldes den cervikale loop. Udfra dette udvikles den Hertwigskeepitelrodhinde. Denne bestemmer tandrodens form.

Udviklingen af tænder opdeles som regel i følgende stadier: Indledningsfasen, knopstadiet, kappestadiet, klokkestadiet, endelig modning.

LÆS OGSÅ OM: tandkroner eller implantater.

Indledningsfasen:

De tidligste tegn på tanddannelsen, der kan ses mikroskopisk er grænsen mellem den dentale lamina og den vestibulære lamina. Den dentale lamina forbinder den udviklende tandknop til epitellaget i munden.

Knopstadiet:

Teknisk set begynder stadiet i det øjeblik epitelceller bevæger sig ud i ektomesenkymet i kæben. Typisk sker dette når fosteret er 8 uger gammelt. Tandknoppen i sig selv er en gruppe celler placeret i periferien af den dentale lamina. Sammen med dannelsen af den dentale lamina, dannes 10 runde epitelstrukturer, kaldet knopper. Disse svarer til de primære tænder i hver kæbe. Hver tandknop er adskilt fra ektomesenkymet med en basalmembran.

Kappestadiet:

De første tegn på et arrangement af celler sker her. (Tidligere har de ikke været arrangeret). En lille gruppe af ektomesenkymceller stopper med at producere ekstracellulær materiale, der resulterer i en ophobning af disse celler, der kaldes den dentale papilla. På dette tidspunkt vokser tandknoppen rundt om den ektomesenkymale ophobning. Dette danner form som en kappe og bliver til emaljorganet, der dækker den dentale papilla. En kondenseret samling af ektomesenkymale celler, kaldet den dentale follikel omgiver emaljeorganet og begrænser den dentale papilla. Med tiden vil emaljeorganet producere emalje, den dentale papilla vil proucere dentin og pulpa, og den dentale follikel vil producere det støttende væv omkring tanden, parodontiet.

Klokkestadiet:

Det dentale organ er klokkeformet, og størstedelen af dens celler kaldes det stellate retikulum, pga. dets stjerneformede udseende. Stadiet opdeles i det tidlige og det sene klokkestadie. Den dentale lamina disintegrerer og efterlader den udviklende tand fuldstændig adskilt fra epitelet i mundhulen. Først ved tandens frembrud i mundhulen vil de blive forbundet igen.

Den endelig modning:

Her dannes hårdtvæv inkl. emalje og dentin. I den dentale papilla findes celler, der udvikles til odontoblaster. Disse celler danner dentinen. Efter dentindannelse, dannes ameloblaster, der producerer emaljen der lejres uden om dentinen.