Man kan lave flere typer af kunstige tænder, alt afhængig om de skal være fastgjort til de øvrige tænder, eller om det skal være aftagelige tænder.

Til tanderstatning med tænder, der er fastgjort til de øvrige tænder, kan man fremstille kroner eller broer. De laves i materialer, der ligner de manglende tænder eller i metal. Kroner sættes uden på tænder, der er svækkede, enten fordi de er rodbehandlet eller har store fyldninger. Dette vil forstærke tænderne, da de sættes som en kappe uden om dem og dermed holder bedre sammen på tanden hvorved risiko for at tanden knækker nedsættes. Broer laves til tanderstatning af enkelte tænder i kæben, hvorved nabotænder til den manglende tand klargøres til kroner, dog i stedet for at at sætte enkelt tandkrone på laver man så en bro, dvs kroner, der er fastgjort til begge nabotænder og hvor der er påloddet en 3. tand i midten til erstatning af den manglende.

Før man sætter kronen på

For at man kan sætte en krone eller bro fast, skal tænderne først forberedes til dette. Der skal slibes et par milimeter af tanden (eller tænderne ved bro-fremstilling) hele vejen rundt om tanden og i højden. Er der sølvamalgam i tanden skal dette først fjernes, og tanden bygges op igen i plast. Sidder der i forvejen plast i tanden, kan dette efterlades, så længe man er sikker på der ikke er bakterier under fyldningen. Når man har slebet tilstrækkeligt tand af og sikret der ingen underskæringer er, tages et præcist aftryk af tænderne i den pågældende region. Disse aftryk sendes til en tekniker, der modellerer krone/bro op. Mens man venter på sin færdige krone eller bro, får man en midlertidig plasttand (provisorie) på.

Teknikeren laver så kronen i det bestilte materiale. Denne krone passer kun til den ene patient, men den skal justeres lidt inden den limes fast med en plastcement.

Cromcobolt kroner og guldkrone

Kroner fås i flere forskellige materialer, f.eks: Crom-cobolt kroner (stål), guldkroner, bruksirkroner og metalkeramiske kroner og fuldkeramiske kroner.

Fordelen ved Cromcobolt kroner og guldkronerne er det er slidstærkt og stort set ikke knækker. Da materialet er stærkt, kan man lave kronerne tyndere. Dette bevirker at man ikke behøver at slibe lige så meget i tanden. Desuden slider det ikke så meget på modstående tænder. Men ulempen er for nogle at de ikke er tandfarvede, men hhv. sølv- og guldfarvede.

Bruksirkroner, metalkeramiske kroner og fuldkeramiske

Bruksirkroner, metalkeramiske kroner og fuldkeramiske kroner er alle tandfarvede. Bruksirkronerne er dog lidt mere ‘mat’ i farven, men er den mest holdbare af de 3, det er slidstærkt og knækker ikke. Det slider dog lidt mere på de modstående tænder. Metalkeramiske kroner er konstrueret med en kappe af metal hvor der er påbrændt porcelæn. Porcelæn er et relativt skrøbeligt materiale, og ved hårdt bid eller ved tænderskæren, kan man risikere at porcelænet brækker af metallet. Fuldkeramiske kroner består udelukkende af porcelæn og er den mest skrøbelige krone af dem alle. Desuden kræves en større tykkelse for at få det stærkt nok. Dette gør, at man er nødt til at slibe mere på tænderne. Tilgengæld, opnås her mere ‘spil’ i farven, der får den til at se mere levende ud.

Kirurgisk indgreb

Desuden kan man erstatte tænder vha implantater. Dette er et kirurgisk indgreb hvor der sættes en skrue (implantat) op i kæben. Efter et stykke tid, vil skruen sætte sig helt fast i kæben. I denne tid vil der vokse tandkød henover implantatet. Når implantatet sidder helt fast, typisk efter 3 mdr, foretages et mindre kirurgisk indgreb, hvor der tages aftryk til et abutment og til den fremtidige krone. Et abutment er forbindelsesdelen mellem implantatet og kronen. Indtil den endelige krone kommer påsættes et healingabutment. Dette er med til at forme tandkødet rundt om den fremtidige krone.

På samme måde kan man også fremstille en bro på implantater. Da eftergiveligeheden på et implantat er meget mindre end på naturlige tænder, giver det ikke et lige så godt resultat at lave en bro på en kombination af egne tænder og implantater, da der er risiko for broen at knækker.

Til tanderstatning med aftagelige tænder, kan man lave proteser. 

Delproteser laves til patienter, der mangler nogle af sine tænder i overkæben eller underkæben. Delproteser sidder fast ved hjælp af bøjler på nogle af de øvrige tænder. Helproteser laves til patienter, der mangler alle tænderne i enten overkæben eller underkæben. De sidder hen over tandgummen og sidder fast delvist ved der skabes undertryk mellem protesen og gummen, og delvist rundt om kæbekammen. På grund af det større overfladeareal, hvor der kan skabes undertryk, på en helprotese til overkæben, vil denne sidde bedre fast end den i underkæben.

Der kan opstå problemer med tilvænning til aftagelige tænder idet patienterne ikke er vant til at konstant at have noget i munden. Hjernen registrerer at patienten har noget i munden, og fortolker det, som værende mad, hvorved der sendes signaler til spytkirtlerne om at producere mere spyt. Dette sker som regel kun i det første døgn, hvorefter produktionen returnerer til det normale niveau. Nye aftagelige proteser kan også give ømme områder i munden, idet de trykker på det underliggende væv, altså slimhinden, dette kan ved et tandlægebesøg tilpasses. Opkastningerefleksen er et andet problem en mindre del af patienterne oplever. Det kan skyldes at protesen er for løs, for tyk eller går for langt bagud, og i nogle tilfælde er det psykologisk. Sidstnævnte er den sværeste at behandle, og kan gøre man må finde en anden løsning til tanderstatning, da tandlægen i taastrup ikke kan kontrollere den psykologiske effekt det har på patienten. Et almindeligt problem for helprotesebærerer, der har proteser i overkæben er, at de mister smagssansen, da protesen dækker ganen, hvor mange smagsløg er placeret.