[two_third][VEMDA] – The Voluntary European Medical and Dental Approach er et frivilligt projekt grundlagt i 2003 af Tandlæge Hasse Lundgaard.

Projektet finder sted en gang årligt, hvor en gruppe, sædvanligvis bestående af læger, tandlæger og assistenter, bruger to uger på at yde frivilligt arbejde i den tredje verden. Hvert år udvælges en ny destination og i november 2012 gik turen til Cape Town Provinsen, Sydafrika.

Projektets formål var at yde frivilligt tandlægehjælp til børn og unge i de fattigste områder. Den primære hjælp bestod hovedsageligt i forebyggende og smertelindrende tandbehandling, herunder tandudtrækninger, uddeling af tandbørster og vejledning i tandbørstning.

Den frivillige gruppe bestod udover seks tandlæger også af to lærer og to studenter, hvis funktion var at assistere tandlægerne, samt berolige patienterne under behandlingerne.

Det frivillige projekt foregik i to lokale Townships. I den ene og største Township fik vi en klinik med fire gamle tandlægestole til rådighed, hvor der også arbejdede en tandlæge, som til dagligt varetog områdets patienter. I løbet af en normal arbejdsdag, så han i gennemsnit 50 patienter, hvor den primære behandling bestod i tandudtrækninger. Han oplyste os yderligere om, at der ikke var økonomiske og tidsmæssige ressourcer nok til at udføre bevarende tandbehandling i form af fyldninger og rodbehandlinger, på trods af fastsat målsætning om en fyldning pr. tiende tandudtrækning. På samme grundlag, blev der derfor også kun bevaret frem til 6-års tanden.
Efter at have iagttaget hans arbejde og selv behandlet patienter fandt vi hurtigt ud af, at der i den sydafrikanske tandlægeverden, ikke altid er plads til omsorg og pædagogik.

Da befolkningen er meget autoritetstro, blev der ikke stillet spørgsmål ved behandlingerne, ligeledes blev en fysisk modvillig patient ofte hold fast i arme, ben og hoved af hjælpere, mens tandlægen udførte sit arbejde.

Vi behandlede primært børn i en alder af 6-9 år, men havde også patienter helt ned til 3 års alderen samt enkelte voksne patienter. En almindelig hverdag startede med, at vi bedøvede 10 patienter i træk, som blev sat ud i venteværelset, for derefter at stå i kø til tandudtrækninger. Størstedelen var akutte patienter med flere dybe huller i hele tandsættet. Dette gjorde, at vi ofte var nødsaget til at begrænse os til udtrækning af de mest smertevoldende tænder. Alle tandudtrækninger foregik uden en foreliggende røntgen optagelse, og alle ikke-bevaringsværdige tænder i samme område blev fjernet. Hovedparten af børnene kunne tale engelsk, hvorved det lettede kommunikationen. Til de børn, som ikke kunne engelsk, brugte vi de lokale hjælpere som tolke. Som en lille bonus efter behandling fik alle børn en tandbørste og en tube tandpasta, doneret af Colgate – Sydafrika, samt et stykke legetøj af eget valg, medbragt fra Danmark.
I forhold til rengøring af instrumenter foregik det ved rensning af synligt blod under rindende vand med en børste, hvorefter alle instrumenter blev lagt i en desinficerende væske i minimum fire minutter, før de igen var klar til brug.

Generelt bæger befolkningen tydeligt præg af manglende viden omkring vigtigheden af tandsundhed samt den simple forebyggelse af denne via hjemmetandplejen.

Samlet set har vi på de to uger været med til at afhjælpe mange mennesker med smerte, men for at opnå en langsigtet forbedring i tandsundhed kræver det et intensivt program rettet mod oral sundhedsfremme, hvor forælde til børn i alle aldersgrupper bliver inddraget.

Tandlægerne Mariam Mohammed, Ringsted  og Hamide Demir, Greve.

Gameresort, langs Garden Router – tre giraffer, en han og to hunner, ligeledes slutter sig en lille 9 mdr. gammel han-unge til flokken (ikke med på billedet). Livet for ungen er meget farligt, da han er et let bytte for de mange rovdyr, som også går frit i gameresorten. F.eks. har chittaen på billedet lige nedlagt en gazelle, og skal de næste to dage ikke tænke på føde.

VEMDA gruppen og alle de fantastiske hjælpere, som gjorde det muligt for os at fuldføre projektet. Største township, Gugulethu lidt uden for Cape Town.

Hårdtarbejdende tandlæger (os) og vores hjælpere, som både fungerede som tolke og var med til at berolige og holde på børnene, hvis ikke de kunne ligge stille.

[/two_third]

[one_third_last]

Miriam og Hamide

Capetown_børn

Capetown_behandling

Capetown personale

Capetown_børn2

Capetown_børn3

Private økonomiske donationer, indsamlet i Danmark inden afrejse, gik til flere børnehjem i form af mad og legetøj. Det største børnehjem huser på nuværende tidspunkt 25 børn, som er blevet taget til sig af en præst og hans kone.

Capetown instrumenter

Capetown instrumenter2

Primitiv rengøring af instrumenter – rens med børste under vand, 4 min i en desinficerede væske efterfulgt af tørlægningen med håndservietter. 

[alert type=”info” close=”true”]

Hente en folder om VEMBA her.

Bring et smil frem i Cape Town provinsen

[/alert]

[/one_third_last]