Greve Strandvej 66 l 2670 Greve l e-mail: info@grevetand.dk l Tlf. 43 90 40 40
Toothnerd's blog
Snyderi med guldkroner
DRs nyhedsmagasin 21 SØNDAG har afsløret det danske firma Oversea Labs i Silkeborg i at snyde med mængden af guld i tandkroner.
Det skaber naturligvis en del bekymring når der bringes historier om fusk i nyhederne. De omtalte uregelmæssigheder er foregået i det omtalte dentalfirma Oversea Labs.
Strandvejens Tandklinik bruger ikke Oversea Labs til vores kroner eller andre ting. Vi samarbejder med Eidorff dental, som anvender en samarbejdspartner i Hong Kong der naturligvis er ISO 9000 og Direktiv p3/42 EØF certificeret samt ligeledes kontrolleret af norske veritas.
Der har ikke været noget at rapportere på vores kroner. De har naturligvis stadigvæk 2 års garanti.
Tænder i en krisetid
Der er en talemåde der siger at i krisetider søger folk at få styr på det basale. Dette gælder også tænder. Velfungerende tænder er en vigtig del af ens livskvalitet. Tænder er noget som man oftest ikke skænker en tanke så længe alt fungerer som det skal. De er der bare og tygger sig igennem hvad vi byder dem. Det er først når noget for alvor går i stykker at vi mærker på egen krop hvor vigtige de egentligt er for os.
Vores klinik forsøger at være et alternativ til behandling i udlandet ved at levere en høj kvalitet til en konkurrence dygtig pris. Vores nye tilbud på implantater og kroner gør det billigere for dig som patient at få lavet mere på en gang. Grundprisen på en krone er kr 2750.- men hvis der laves flere på en gang får man en rabat som stiger gradvist. Eksempel Kroner: 1 krone 2750; 2 kroner 2*2750 = 5500 - 400 (rabat) = 5100; 3 kroner 3*2750 = 8250 - 750 (rabat) = 7500; 4 kroner 4*2750 = 11000 - 1200 (rabat) = 9800
Grundprisen på et implantat er kr 6500 og ligeledes her, gives der også en rabat som stiger gradvist hvis der laves flere på en gang.
Eksempel implantater: 1 implantat 6500; 2 implantater 2*6500 = 13.000 - 2000 (rabat) = 11.000; 3 implantater 3*6500 = 19.500 - 4500 (rabat) = 15.000; 4 implantater 4*6500 = 26.000 - 8000 (rabat) = 18.000.
Oven i kroneprisen tilkommer en bedøvelse evt. opbygning af tand.
Oven i implantatprisen tilkommer en krone, et abutment div. bedøvelse og røntgen.
Sammenfattende eksempel: Kvinde, 55 år, mangler 4 tænder, 2 i overkæben og 2 i underkæben, får 4 nye tænder i form af 4 implantater + 4 abutments + 4 kroner + alle bedøvelser + røntgen mm. for kr. 40.000.-
Sammenfattende eksempel: Mand 48 år, 2 knækkede kindtænder og 2 kindtænder som er meget udborede og med store fyldninger, får 4 nye kroner og opbygget alle 4 kindtænder med nyt fundament + bedøvelser + røntgen, for ialt 13.692.-
Tandlæge i Sverige ? Eller Tandlæge i Polen ?
Med kroner til 2750.- og Implantater til 6500.- er der kommet et alternativ til at rejse til udlandet for at få lavet tænder. For tiden er tendensen at tage tage til udlandet for at få lavet tænder. Vi ser mange fra Stor København som tager til Sverige og mange fra Jylland som tager til Nord Tyskland og finder sig en tandlæge der. Denne udenlands trend er blevet så stærk at man efterhånden har svært ved at forestille sig at man kan finde en tandlæge i Danmark som har konkurrencedygtige priser.
Det spørgsmål jeg oftest støder på er, hvordan kan jeg gøre det så billigt ? Svaret er - Fordi jeg uddannelsesmæssigt står meget stærkt. En stærk faglig baggrund gør at man er bedre rustet til at kunne analysere og gennemskue en behandling. Det er både et spørgsmål om at lave godt håndværk og at arbejde intelligent. Storindkøb er også vigtigt, men den vigtigste ting er stadigvæk at lave behandinger som er forudsigelige og som man kan stole på. Jo færre ting som driller og jo færre patienter som har brug for at få lavet noget om, jo bedre hænger tingene sammen økonomisk. Dvs. hvis man laver noget som holder, så er udgifterne på tab ligeledes mindre. Dette er et område, som oftest ikke bliver nævnt når man snakker behandlinger. Da jeg er en lokal klinik og skal ligge her i mange år, er jeg afhængig af at mit håndværk holder og at mine patienter er tilfredse. Hvis jeg ligger i nabolaget, er det nemmere at komme forbi og slå i bordet hvis der er noget i vejen, sammenlignet med hvis patienterne bor mere end 1000 km væk.
-Toothnerd
Ondt i tanden
Tandsmerter beskrives ofte som nogle af de værste smerter man kan komme ud for. Man kan opdele tandsmerter i 4 grupper. 1: smerter ved koldt/varmt 2: smerter ved sødt. 3: smerter ved tygning 4: vedvarende smerter.
1: Smerter ved koldt/varmt. Dette forbindes oftest med følsomme tandhalse eller utætte fyldninger. Det kan selvfølgelig også skyldes begge dele. Hvis tandkødet har trukket sig omkring nogle af tænderne, har man blottede tandhalse og disse områder er oftest meget følsomme, især for kulde. Behandling: fluorpensling, fluorlak etc, plast evt. kroner. Skyldes det en utæt fyldning kan tandlægen diagnosticere dette vha. vurdering med det blotte øje, med instrumenter og med røntgen. Behandling: skifte fyldningen, evt. krone.
2: Smerter ved sødt. Dette forbindes oftest med caries og hul i tanden. Hullet er enten en nyt hul eller forekommer i forbindelse med en gammel fyldning eller krone/bro. Diagnostik: tandlægen kan vha. visuel inspektion, med instrument, med røntgen og med elektroniske hjælpemidler konstatere om der er hul. Behandling: afhængigt af hullets størrelse/problemets omfang kan det spænde fra èn yderlighed til en anden: fyldning, krone/bro, rodbehandling evt. tandudtrækning.
3: Smerter ved tygning. Dette forbindes oftest med revner i tanden eller en for hård tandkontakt f.eks. i forbindelse med en fyldning eller krone/bro. diagnostik: forekommer der et jag i tanden i forbindelse med tygning, tyder det på en revne i tanden. Oftest er der i forvejen en stor fyldning i tanden. Bliver tanden derimod øm af at blive tygget på (uden jag) tyder dette på en for hård tandkontakt. Diagnostik: Tandlægen kan vha visuel inspektion konstatere om der er synlige revner i tanden og vha en frac-finder fremprovokere jag i tanden og endda lokalisere hvilken del af tanden som er ved at knække af. Det er oftest svært at se disse revner på et røntgenbillede. Bliver tanden øm af at blive tygget på, afsløres de hårde kontakter vha. okklusionspapir som farver tandkontakterne. Disse kan så aflæses af tandlægen. Desuden findes der også elektronisk aflæsning af tandkontakter vha en sensor man putter i munden og tygger på. Behandling: beslibning af de hårde kontakter for at lette tyggetrykket. Dette kan af og til føre til at f.eks. en krone bliver slebet så langt ned at man sliber igennem procelænet og ned til det underliggende metal eller keramik. Dette betyder som udgangspunkt ikke at kronen ikke duer mere, men er mere af kosmetisk karakter. Sker dette bør man snakke med sin tandlæge om det.
4: Vedvarende (dunkende/murrende) smerter. Disse tandsmerter er de værste. Kvinder har beskrevet dem som langt værre end smerter i forbindelse med fødsel. Disse smerter forbindes oftest med irritation af nerven eller en betændelse i kæben, for enden af tandroden. I tillæg til dette kan man have en tandbyld og evt. være hævet i den ene side af hovedet i det område hvor problemet findes. Diagnostik: hvis det er en irritation af nerven er der ikke noget at se på et røntgenbillede, men tanden er ekstrem følsom ved berøring og for koldt evt. varmt. Man kan vha en vitalitetstest se om der stadigvæk er liv i nerven. Drejer det sig om en betændelse, så er nerven død, og på et røntgenbillede ses der en mørk skygge (opklaring) for enden af tandroden. Dermed kan den problematiske tand bestemmes. Det er i denne forbindelse man kan opleve hævelser, tandbylder, dårlig smag i munden og af og til feber. Behandling: Rodbehandling med efterfølgende fyldning og senere stift og krone. evt tandfjernelse og bro eller implantat. Behandlingen afhænger af den aktuelle situation, og tandens prognose.
Nogle gange kan det være svært at bestemme hvor smerterne kommer fra og så må tandlægen agere detektiv og igang med at bruge udelukkelsesmetoden. Afslutningsvist er det langt hyppigere, at man har et af ovenstående problemer, uden at mærke noget til det. Derfor kommer det tit bag på patienten at der hos tandlægen opdages huller, rodbetændelser, revner i tænder og utætte fyldninger ved regelmæssig kontrol eller i anden forbindelse. Det som er vigtigt er at jo før man opdager problemet og får gjort noget ved det, jo bedre.
-Toothnerd
Billige Implantater
Hvorfor Koster ting det de koster ? Det er et Godt spørgsmål. Når det drejer sig om tandlægepriser, så er det således at sundhedsstyrelsen og Dansk Tandlægeforening forhandler
prisen på en række grundydelser ved overenskomst. Den prissætning som finder sted kan den enkelte tandlæge ikke ændre på. Den ligger fast. De hedder sygesikrings overenskomstydelserne. De resterende ydelser kaldet de frie, som inkluderer store plastfyldninger, kroner, broer, implantater, operationer mm. dem fastsætter den enkelt tandlæge selv. Generelt er der tradition for at man lægger sig op ad de priser ens kollegaer i samme område har sat. Som tandlæge kan man godt være tilbageholdende med at stikke ud i forhold til de andre. Så det kan mange gange være tradition som bestemmer prissætningen, snarere end, at det er markedskræfterne. Så hvis man ikke er bange for at stikke næsen lidt frem, så lige såvel som man må bestemme hvor meget man vil tjene pr. patient, må man også selv bestemme hvor lidt man vil tjene pr patient. Det lyder måske lidt underligt, men i virkeligheden mener jeg selv, at jeg hellere vil følge med samfundets udvikling og være lidt på forkant, end passivt sidde på sidelinien og vente indtil udviklingen har indhentet mig. Det kan faktiskt godt lade sig gøre at lave tandbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten, til en konkurrencedygtig pris. Det som er udfordringen for de fleste tandlæger er, at vi kun lærer noget om at lave tænder inde på tandlægeskolen og ikke noget om at drive en virksomhed, at være chef for ansatte, at kommunikere med vores patienter og sidst men ikke mindst, er det smadder ubehageligt at skulle tale økonomi med patienterne, når der ikke er noget vi hellere vil end at altid kunne tilbyde den bedste behandling, uden at skulle tænke på hvad det koster. Faktisk har det i mange år været ønsket i tandlægekredse og blandt patienter at tandbehandling blev støttet økonomisk i højere grad fra statens side, så det ikke var så dyrt at gå til tandlægen.
prisen på en række grundydelser ved overenskomst. Den prissætning som finder sted kan den enkelte tandlæge ikke ændre på. Den ligger fast. De hedder sygesikrings overenskomstydelserne. De resterende ydelser kaldet de frie, som inkluderer store plastfyldninger, kroner, broer, implantater, operationer mm. dem fastsætter den enkelt tandlæge selv. Generelt er der tradition for at man lægger sig op ad de priser ens kollegaer i samme område har sat. Som tandlæge kan man godt være tilbageholdende med at stikke ud i forhold til de andre. Så det kan mange gange være tradition som bestemmer prissætningen, snarere end, at det er markedskræfterne. Så hvis man ikke er bange for at stikke næsen lidt frem, så lige såvel som man må bestemme hvor meget man vil tjene pr. patient, må man også selv bestemme hvor lidt man vil tjene pr patient. Det lyder måske lidt underligt, men i virkeligheden mener jeg selv, at jeg hellere vil følge med samfundets udvikling og være lidt på forkant, end passivt sidde på sidelinien og vente indtil udviklingen har indhentet mig. Det kan faktiskt godt lade sig gøre at lave tandbehandling uden at gå på kompromis med kvaliteten, til en konkurrencedygtig pris. Det som er udfordringen for de fleste tandlæger er, at vi kun lærer noget om at lave tænder inde på tandlægeskolen og ikke noget om at drive en virksomhed, at være chef for ansatte, at kommunikere med vores patienter og sidst men ikke mindst, er det smadder ubehageligt at skulle tale økonomi med patienterne, når der ikke er noget vi hellere vil end at altid kunne tilbyde den bedste behandling, uden at skulle tænke på hvad det koster. Faktisk har det i mange år været ønsket i tandlægekredse og blandt patienter at tandbehandling blev støttet økonomisk i højere grad fra statens side, så det ikke var så dyrt at gå til tandlægen.
Nårh men tilbage til hvorfor et implantat med krone mm. koster 12.000.- hos mig når det typisk koster 18-20.000 hos de fleste andre eller 14-16.000 hos de billige. Som sagt hvis man arbejder struktureret og velgennemtænkt, kan det sagtens lade sig gøre at lave godt håndværk uden at gå på kompromis med kvaliteten. En holdning indenfor branchen, som er fremherskende er, at hvis man skal sætte implantater, bør man lave mindst 100 pr år, for at være rutineret nok. Det udspringer af tankegangen: at det man gør hele tiden bliver man god til og det man kun gør engang imellem vil man altid være lidt rusten til. Jo mere rutineret man er, jo hurtigere og mere sikker er man ofte.
-Toothnerd
Egne tænder hele livet ?
Kan man bevare egne tænder hele livet ? JA det kan man! Men her er det så at alle forbeholdene kommer ind i billedet. Hvordan er din tandstatus ? hvor gammel er du ? Hvilke risikofaktorer er fremherskende i din situation ? Hvor motiveret er du for at gøre det som skal til ?
Som tandlæge ser man mange forskellige mennesker hver dag. Nogle af dem er af forskellige årsager havnet i en dårlig situation, hvor de måske risikerer at ende med et gebis, hvis de fortsætter med deres nuværende retning. Et eksempel på en sådan retning kan være en person i 50 års alderen med mange store amalgamfyldninger i tyggetænderne, nogle af tænderne er trukket ud, andre igen er måske knækkede. Der opdages huller af og til, tænderne bliver lappet med nye amalgamfyldninger eller evt. plastfyldninger. Der er måske 3-4 tænder som har en krone på, et par af tænderne er måske også rodbehandlede. Tænderne som mangler i den ene side gør at der tygges i den anden og den er derfor den gode side. Som patient kan det måske være svært at vurdere hvor slidt ens tandsæt er, men som tandlæge vil et sådan tandsæt ofte vise tegn på slid mange steder, på fortænder (her er der ofte mange plastfyldninger, nogle gange som erstatning for hjørner som er knækket af) og på tyggetænderne hvor fyldningerne ofte kan være nedslidte og synes utætte og der kan være mange revner i tænderne. Som patient kan man måske være følsom for koldt/varmt og evt. sødt. Dette kunne godt lyde som om at patienten ikke har passet sine tænder, men faktisk er det et ret almindeligt billede, på en patient som har gået regelmæssigt til tandlægen.
Når jeg har en sådan patient i min stol er en af de ting som fremkommer i vores samtale tit, at de har passet deres tandlægebesøg og at de mange gange selv har spurgt skiftende tandlæger om alt var iorden og om de trængte til en større behandling. Og alt for ofte har svaret været, at alt var fint og at problemerne sagtens kunne ordnes med fyldninger. Desværre har de befundet sig i en ond cirkel hvor deres tandsæt i stedet for at blive bedre og bedre eller i det mindste fået løst problemerne, tvært imod er blevet værre og værre. Og dette på trods af, at det heller ikke har været helt billigt når alle tandlægeregningerne blev lagt sammen. Disse patienter er endt i en situation hvor der faktisk er blevet samlet til bunke. At de står med flere og flere problemer. Den måde som deres tænder er blevet behandlet på kan minde om den måde deres forældre og bedsteforældre har fået behandlet deres tænder.
SÅ hvis man får samme behandling som dem, så risikerer man også at ende som dem. Derfor er det nødvendigt at ens tænder fremover bliver behandlet på en anden måde, hvis man ønsker at ændre på den retning ens tandsæt har. Her er det så, at noget som ikke er så udbredt endnu kommer ind i billedet. Dette er risikovurdering. Risikovurdering bruges i alle mulige brancher, f.eks. forsikringsbranchen, hos dansk tipstjeneste, hos ingeniører, banksektoren, forsvaret etc. etc., til at vurdere sansynligheden for at en uønsket situation indtræffer.
Hvad indebærer risikovurdering så ? Det er når man tager udgangspunkt i patienten som helhed og vurdere patienten som et helt menneske. Her kigger man på f.eks. cariesrisiko, parodontitisrisiko, biomekanisk risiko, funktionel risiko og kosmetisk risiko. Risikovurdering er baseret på videnskab og er en stor del af evidensbaseret tandpleje. Det er et meget funktionelt værktøj som hjælper tandlægen til at vurdere fordele og ulemper ved forskellige behandlings alternativer i en given situation.
Et eksempel kan være: patienten har en høj caries risiko - dette ses f.eks. ved at patienten ofte får huller. Man har fundet frem til en behandlingsplan hvor der skal laves en del kroner og måske broer. Nu vil det måske overraske nogen at selvom man får kroner på tænderne, så kan man stadigvæk få huller i de selvsamme tænder! Så selvom tænderne "er lavet" med kroner så risikerer man stadigvæk bøvl med tænderne. Problemet er at selvom man har fået lavet hullerne, så har man stadigvæk samme høje cariesrisiko og der kan komme caries under kronerne (og broerne). Sker dette, risikerer man at miste kronerne og måske også tænderne. Derfor handler det først og fremmest om at gøre noget ved cariesrisikoen inden man sætter kroner på tænderne.
Et andet eksempel: en tand er knækket (måske som følge af et hul i tanden evt. under en gammel fyldning). Tandlægen har set røntgenbilledet og kunnet konstatere at skaden går helt ind til nerven. Nu vil det være på sin plads at tandlægen tager en snak med patienten om de forskellige muligheder. Mulighed 1: dette er den klassiske fremgangsmåde som vi lærte på tandlæge skolen - rodbehandling af tanden + stift + krone. 2: lade tanden passe sig selv og forholde sig til evt. problemer som måtte opstå hen ad vejen, når det bliver aktuelt. 3: fjerne tanden og lave en bro (hvis resttandsætte tillader det) 4: fjerne tanden skånsomt og sætte et implantat i stedet for.
Mulighed 1: Hvis man ikke er oppe i årene risikerer man statistisk set at miste tanden som følge af tilbagevendende rodbetændelse(r), at den knækker eller flækker i roden, at der kommer caries under kronen og gør tanden (roden) så mør at stiftkronen falder ud. Man kan undervejs have oplevet en rodspidsamputation eller to. Prognosen for mulighed 1 er derfor dårlig eller direkte håbløs set på den lange bane, altså i lyset af resten af patientens levetid (især hvis forventede restlevetid er mere end 10 år). Og når man mister tanden er investeringen spildt samtidigt med at man ingen tand har.
Mulighed 2: Jamen hvis man ikke ønsker et gebis nytter det ikke at gå og fjerne tænderne uden at erstatte dem.
Mulighed 3: Det som taler for en broløsning er at den ofte er billigere end et implantat (dog ikke så meget) og det som taler imod er at man skal slibe nabotænderne ned og hvis de ikke i forvejen er svækkede, så har man ihvertfald svækket dem noget så eftertrykkeligt nu. Sammenlignet med en implantatløsning er broløsningen mindre end halv så stærk og det betyder at levetiden for en bro en langt kortere end et implantat. En broløsning må forventes at skulle laves om mindst en gang og måske flere.
Mulighed 4: Det som taler imod en implantatløsning er kun økonomi. Virkeligheden er at løsningen kun er lidt dyrere end en broløsning. På plus siden tæller at en implantatløsning idag har en succesrate på 98-99%, på moderne implantater . Det forventes at implantaterne i sig selv holder livet ud. Kronerne som sidder i toppen af implantaterne vil kunne skiftes ud ad åre hvis behovet opstår f.eks. pga. slid, uden at hele behandlingen skal laves om. Der er en lille gruppe patienter som man som tandlæge er tilbageholdende overfor eller meget forsigtige med når det drejer sig om implantater. Det er ofte kvinder som er blevet behandlet for knogleskørhed med et bisphosphanat baseret præparat og folk med ukontrolleret diabetes. Selv er jeg kun 1 gang stødt på en patient som ikke kunne tåle titanium (som er det mest udbredte materiale til implantater). Ellers skal implantatbehandling ses i lyset af at man har brugt titanskruer i 60-70 år til at sætte brækkede arme og ben sammen og i mere end 40 år til at erstatte mistede tænder. på verdensplan drejer det sig om mange millioner implantater der bliver isat hvert år. Så det er en gennemprøvet og forudsigelig behandling.
Nu blev det til en masse snak, men som afsluttende bemærkning er det som er vigtigt, at hver gang der laves noget, skal det altid stille patienten bedre efter behandlingen, i stedet for dårligere! Dette er udgangspunktet for Kois filosofien og evidensbaseret tandbehandling som sådan.
Til slut mit yndlings citat af min faglige mentor Dr. john Kois -
"There in no dentistry better than no dentistry"
-Toothnerd
Kan man opnå et liv uden huller i tænderne ?
JA. Fra og med idag er det muligt at blive fri for huller - RESTEN af sit liv. Det lyder meget vildt - og JA det er vildt. For at skrue tiden lidt tilbage, så var en af de første ting jeg lærte på tandlægeskolen at caries var en smitsom sygdom. Det næste jeg lærte var at jeg skulle kurere det med med et bor. Jeg skulle finde hullerne, bore caries væk og fylde hullerne med amalgam eller plast.
Billige Kroner ?
En gang imellem må man følge sit hjerte og kaste sig hovedkuls ud på dybt vand. Da jeg for ca 2 år siden besluttede mig for at tage handsken op mht til den udfordring tandlæger står overfor, når flere og flere patienter vælger at tage til udlandet for at få lavet tænder vidste jeg ikke helt hvor jeg ville ende idag.
